Bruger du sæbeholder eller flaske med pumpe til din sæbe?
Vi kender nok alle situationen, hvor man har lånt et toilet og skal vaske hænder efter endt besøg. Nogle gange er det at vaske hænder bare noget man automatisk gør uden at tænke nærmere over det, fordi man placerer sine hænder på en pumpe, trykker sæbe ud og vasker sine hænder. I andre situationer er det en sæbebar man skal anvende, for at kunne rengøre sine hænder efter sit toiletbesøg. Og her kan man komme ud for forskellige mere eller mindre tankevækkende situationer. Ligger sæbebaren på en sæbeholder er den som oftest mere tilgængelig og håndgribelig for den som skal benytte den. Men ligger sæbebaren derimod direkte på håndvasken kan sæbebaren være mere eller mindre fedtet ind, hvilket både kan give en lidt mere besværlig, og måske knap så delikat, oplevelse at bruge den. Men der forskellige muligheder for at undgå en sådan situation, da GreenTown har et udvalg af sæbeholdere og flasker til pumpe som kan bruges til opbevaring af sæbe.
Ligger sæbebaren direkte på håndvasken er min erfaring at sæbebaren oftes er sølet ind i overskydende vand fra håndvask, som lander på håndvasken. Det gør sæbebaren fedtet og klistret og, i min optik, ikke særlig lækker at anvende. Sådan en situation kan du undgå ved at bruge en sæbedispenser i form af en flaske med pumpe. Men hvis du ikke har det, eller mest er til at bruge en sæbebar, er der hjælp at hente. Du kan nemlig anvende en sæbeholder, hvor sæben ligger trygt og godt. En sæbeholder er oftest designet med riller eller sprækker, så vand på sæben efter håndvask, samt det overskydende vand som uundgåeligt rammer sæben, kan dryppe af sæben og rende ned i vasken. Derved kan man undgå at sæben ligger i vand hele tiden og bliver fedtet, så den ikke så let kan smutte ud af hænderne. Ud fra eget synspunkt er det også en mere lækker oplevelse at vaske hænder med en sæbebar der ikke er halvt opløst af vand fra andres håndvask.
Materialer i sæbeholdere
Du kan finde sæbeholdere i forskellige designs og materialer. En sæbeholder i naturligt materiale som eksempelvis bambus kan være med til at give et moderne rustikt look. Du kan også vælge at bruge en genanvendelig glasflaske hvortil du anvender en pumpe, så man ved håndkraft pumper sæben op. Afhængig af hvilken type sæbe du foretrækker, fast som en sæbebar eller flydende sæbe, kan du finde forskellige løsninger. I valget af sæbedispenser og materiale har du samtidig mulighed for at tænke på miljøet ved at vælge produkter produceret med mere miljøvenlige materialer end andre alternativer. GreenTown giver dig et udvalg af den type produkter med omtanke for miljøet, hvor du eksempelvis også kan vælge blandt økologiske og veganske sæber til din sæbeholder.